Senest opdateret: juli 2026 · Skrevet af Dermfix’ fototerapiteam
Kort svar: Rødt lys i området 600–700 nm absorberes tæt på hudens overflade, mens nærinfrarødt lys i området 780–950 nm trænger længere ind i vævet og når ned til muskler og led. Denne opdeling er ikke blot et markedsføringsgreb — den skyldes, hvor forskelligt disse bølgelængder spredes og absorberes i levende væv, og det er derfor, de fleste paneler er konstrueret til at dække begge bånd i stedet for en enkelt bølgelængde.
Hvad er rødt lys (600–700 nm)?
Rødt lys ligger i den synlige del af spektret. Ifølge en meget citeret mekanistisk oversigtsartikel om lavintensitetslysterapi (LLLT) af Michael R. Hamblin fra Wellman Center for Photomedicine ved Harvard Medical School vælges bølgelængder i området 600–700 nm generelt til behandling af overfladisk væv, netop fordi de ikke når så langt, før de absorberes eller spredes.
Årsagen til, at lys overhovedet opfører sig på denne måde, ligger i vævets optik. Hæmoglobin og melanin – de vigtigste lysabsorberende molekyler i huden – absorberer kraftigt bølgelængder, der er kortere end 600 nm, mens vand først begynder at absorbere kraftigt over ca. 1150 nm. Mellem disse to punkter ligger det, som Hamblins oversigtsartikel kalder vævets »optiske vindue« – det bånd, hvor rødt og nærinfrarødt lys trænger mest effektivt igennem i stedet for straks at blive absorberet eller spredt væk.
Hvad er nærinfrarødt lys (780–950 nm)?
Nærinfrarødt lys (NIR) ligger lige uden for det, det menneskelige øje kan opfange. Ifølge samme oversigtsartikel vælges der typisk bølgelængder mellem 780 og 950 nm til dybere liggende væv, da længere bølgelængder inden for det optiske vindue trænger længere igennem hud, fedt og muskler, før de absorberes.
Interessant nok bemærker artiklen, at bølgelængder mellem 700 og 770 nm – mellemrummet mellem det røde og NIR-båndet – slet ikke anses for at have særlig stor biologisk aktivitet. Det er en nyttig detalje: Det er ikke blot et spørgsmål om »jo længere bølgelængde, jo større gennemtrængning« i en lige linje. Der er et fald i effektiviteten lige mellem de to nyttige bånd, hvilket er en af grundene til, at panelerne har en tendens til at koncentrere deres output specifikt omkring det røde og NIR-båndet i stedet for at sprede det jævnt over hele spektret.
På celleniveau peger oversigtsartiklen på cytochrom c-oxidase — et enzym i mitokondriernes respirationskæde — som det sandsynlige primære lysabsorberende molekyle (kromofor), der er ansvarligt for disse effekter, da dets absorptionsspektrum følger de bølgelængder, der er fundet at være biologisk aktive, meget nøje. En undersøgelse, der citeres i oversigten, udpegede fire specifikke toppe inden for virkningsspektret: ca. 613–624 nm, 668–684 nm, 751–772 nm og 813–846 nm — hvilket er grunden til, at røde og NIR-enheder typisk grupperer deres dioder omkring disse specifikke områder i stedet for at vælge bølgelængder tilfældigt.
Har du brug for begge dele?
Ud fra den måde, de to bånd beskrives på i litteraturen, ja — et panel, der kun tilbyder ét bånd, begrænser dig til enten dækning på overfladeniveau eller dybere dækning, ikke begge dele. Nogle enheder går et skridt videre og kombinerer en rød bølgelængde med en NIR-bølgelængde ud fra den betragtning, at kombinationen af de to kan have additive effekter og gør det muligt at anvende en enkelt enhed til et bredere spektrum af anvendelsesformål. Dette stemmer overens med, hvorfor »rød + NIR sammen« er blevet standardkombinationen for paneler til generelle formål frem for hver bølgelængde for sig.
Hvad med dosering og andre parametre?
Bølgelængden er blot én brik i puslespillet — og det er især værd at bemærke, at oversigtsartiklen beskriver den som den parameter, der er størst enighed om inden for feltet, sammenlignet med dosis, pulsering og kohærens, som fortsat er langt mere omstridte. Hvad angår dosering, leveres røde bølgelængder til overfladisk anvendelse typisk i området 1–10 J/cm² (hvor 4 J/cm² ofte nævnes), mens NIR-bølgelængder til dybere strukturer typisk ligger højere, i området 10–50 J/cm². Behandlingen gentages normalt dagligt eller hver anden dag i løbet af cirka to uger.
Det er også værd at fremhæve det, som oversigten betegner som en bifasisk dosis-respons-kurve: mere lys er ikke nødvendigvis bedre. Effektiviteten stiger med dosis op til et optimalt punkt, men for høje doser kan medføre et forringet – eller endda negativt – resultat. Dette er en af grundene til, at producenterne offentliggør specifikke retningslinjer for bestrålingsintensitet og behandlingstid i stedet for at lade dosis være åben.
Ofte stillede spørgsmål
Er 660 nm/rød eller 850 nm/NIR »bedre«?
Ingen af delene — de er beregnet til forskellige dybder. Rødt lys til væv tæt på overfladen, NIR til dybere muskel- og ledvæv. I gennemgange af de underliggende mekanismer betragtes de konsekvent som komplementære frem for konkurrerende.
Kan jeg se lys i det nærinfrarøde spektrum?
Nej — NIR ligger uden for det synlige spektrum, og derfor er enheder, der udelukkende bruger NIR, ofte udstyret med en svag synlig indikator, så brugerne kan se, at panelet er aktivt.
Er kombinationen af bølgelængder vigtigere end antallet af bølgelængder?
Ud fra den mekanistiske litteratur er svaret ja. Der er størst videnskabelig enighed om, at det røde spektrum (600–700 nm) og NIR (780–950 nm) er de to bånd, der bør prioriteres, mens mellemrummet på 700–770 nm mellem dem udviser ringe aktivitet. En lang liste over bølgelængder er mindre vigtig end solide, veldokumenterede resultater inden for de områder, der rent faktisk har vist sig at være aktive.
Kilde: Hamblin, M.R., »Mechanisms of Low Level Light Therapy«, Afdelingen for Dermatologi, Harvard Medical School / Wellman Center for Photomedicine, Massachusetts General Hospital. Specifikke fund vedrørende toppe i virkningsspektret henviser til Karu, T.I. og Kolyakov, S.F., “Exact action spectra for cellular responses relevant to phototherapy,” Photomed Laser Surg 23 (2005), som citeret i oversigtsartiklen.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel sammenfatter offentliggjort forskning med henblik på generel information. Den udgør ikke lægelig rådgivning og beskriver ikke det tilsigtede formål med noget Dermfix-produkt.