Senest opdateret: juli 2026 · Skrevet af Dermfix' fototerapiteam
Kort svar: Rødt lys i området 600-700 nm absorberes tæt på hudens overflade, mens nær-infrarødt lys i området 780-950 nm trænger længere ind i vævet og når ned i muskel- og leddybde. Denne opdeling er ikke en markedsføringsforenkling – den skyldes, hvor forskelligt disse bølgelængder spredes og absorberes i levende væv, og det er derfor, de fleste paneler er bygget til at dække et område på tværs af begge bånd frem for en enkelt bølgelængde.
Hvad er rødt lys (600-700 nm)?
Rødt lys ligger i den synlige del af spektret. Ifølge et meget citeret mekanistisk review af lavenergi-lysterapi (LLLT) skrevet af Michael R. Hamblin fra Harvard Medical Schools Wellman Center for Photomedicine vælges bølgelængder i området 600-700 nm generelt til behandling af overfladisk væv – netop fordi de ikke når så langt, før de absorberes eller spredes.
At lys overhovedet opfører sig sådan, skyldes vævets optik. Hæmoglobin og melanin – de vigtigste lysabsorberende molekyler i huden – absorberer kraftigt bølgelængder under 600 nm, mens vand først begynder at absorbere kraftigt over cirka 1150 nm. Mellem de to punkter ligger det, Hamblins review kalder vævets »optiske vindue«: det bånd, hvor rødt og nær-infrarødt lys trænger mest effektivt ind i stedet for straks at blive absorberet eller spredt.
Hvad er nær-infrarødt lys (780-950 nm)?
Nær-infrarødt (NIR) ligger lige uden for det, det menneskelige øje kan opfatte. Ifølge samme review vælges bølgelængder mellem 780 og 950 nm typisk til dybere liggende væv, da længere bølgelængder inden for det optiske vindue når længere gennem hud, fedt og muskler, før de absorberes.
Interessant nok bemærker artiklen, at bølgelængder mellem 700 og 770 nm – hullet mellem det røde og det nær-infrarøde bånd – ikke anses for at have nævneværdig biologisk aktivitet. Det er en nyttig detalje: Det er ikke blot »længere bølgelængde, mere indtrængning« i en lige linje. Der er et fald i effekten lige mellem de to nyttige bånd, hvilket er en del af forklaringen på, at paneler samler deres output omkring netop rødt og NIR i stedet for at fordele det jævnt over spektret.
På celleniveau peger reviewet på cytokrom c-oxidase – et enzym i mitokondriernes respirationskæde – som det sandsynlige primære lysabsorberende molekyle (kromofor) bag disse effekter, da dets absorptionsspektrum følger de bølgelængder, der har vist sig biologisk aktive, tæt. Et studie citeret i reviewet udpegede fire specifikke toppe i virkningsspektret: cirka 613-624 nm, 668-684 nm, 751-772 nm og 813-846 nm – hvilket er grunden til, at apparater med rødt lys og NIR typisk samler deres dioder omkring disse områder i stedet for at vælge bølgelængder tilfældigt.
Har du brug for begge?
Ud fra hvordan de to bånd beskrives i litteraturen: ja – et panel med kun ét bånd begrænser dig til enten overfladen eller de dybere lag, ikke begge. Nogle apparater går videre og kombinerer en rød bølgelængde med en NIR-bølgelængde, med det rationale at kombinationen kan have additive effekter og gør det muligt at bruge ét apparat til en bredere vifte af anvendelser. Det stemmer med, at »rødt + NIR sammen« er blevet standardkombinationen for alsidige paneler frem for kun den ene bølgelængde.
Hvad med dosis og andre parametre?
Bølgelængden er kun én brik i puslespillet – og bemærkelsesværdigt beskriver reviewet den som den parameter, der er størst enighed om på området, sammenlignet med dosis, pulsering og kohærens, som stadig er langt mere omdiskuterede. Hvad angår dosering, gives røde bølgelængder til overfladisk brug typisk i området 1-10 J/cm² (ofte nævnes 4 J/cm²), mens NIR-bølgelængder til dybere strukturer normalt ligger højere, i området 10-50 J/cm². Behandlingen gentages som regel dagligt eller hver anden dag over cirka to uger.
Det er også værd at fremhæve det, reviewet kalder en bifasisk dosis-respons: Mere lys er ikke automatisk bedre. Effekten stiger med dosis op til et optimalt punkt, men for høje doser kan give et ringere – eller endda negativt – resultat. Det er en del af grunden til, at producenter offentliggør konkrete anvisninger om bestrålingsstyrke og sessionstid i stedet for at lade dosis være åben.
Ofte stillede spørgsmål
Er 660 nm/rødt eller 850 nm/NIR »bedst«?
Ingen af dem – de egner sig til forskellige dybder. Rødt til overfladisk væv, NIR til dybere muskel- og ledvæv. Reviews om de underliggende mekanismer behandler dem konsekvent som komplementære frem for konkurrerende.
Kan jeg se nær-infrarødt lys?
Nej – NIR ligger uden for det synlige spektrum, og derfor har apparater med kun NIR ofte en svag synlig indikator, så brugeren kan se, at panelet er tændt.
Betyder kombinationen af bølgelængder mere end antallet af bølgelængder?
Ifølge den mekanistiske litteratur: ja. Den største videnskabelige enighed er, at rødt (600-700 nm) og NIR (780-950 nm) er de to bånd, der er værd at prioritere, mens hullet på 700-770 nm imellem dem viser ringe aktivitet. En lang liste af bølgelængder betyder mindre end solidt, veldokumenteret output i de områder, der faktisk er påvist at være aktive.
Kilde: Hamblin, M.R., “Mechanisms of Low Level Light Therapy”, Department of Dermatology, Harvard Medical School / Wellman Center for Photomedicine, Massachusetts General Hospital. Specifikke fund om toppene i virkningsspektret henviser til: Karu, T.I. og Kolyakov, S.F., “Exact action spectra for cellular responses relevant to phototherapy”, Photomed Laser Surg 23 (2005), som citeret i reviewet.
Ansvarsfraskrivelse: Denne artikel opsummerer publiceret forskning til generel information. Den er ikke medicinsk rådgivning og beskriver ikke det tilsigtede formål med noget Dermfix-produkt.